• Business-update: Hæderkronet dansk selskab kæmpede for overlevelse. Nu ligger der ordrer for 75 milliarder kroner

    Источник: BDK Finans / 17 окт 2023 10:18:23   America/Chicago

    Kære læser, velkommen til tirsdagens Business-update her på Berlingske. I dag runder vi blandt andet Goldman Sachs i krise, en svensk konkurs, stenrige fodboldspillere og en pludseligt bugnende ordrebog hos en stor dansk virksomhed. God fornøjelse! Goldman Sachs taber indtjening for ottende kvartal i træk Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs melder om et fald på 36 procent i overskuddet for tredje kvartal af 2023. Det medfører ottende kvartal i træk med faldende indtjening, skriver Financial Times. Faldet skyldes primært investeringsbankens tab på kerneområderne bankdrift og handelsvirksomhed, og i modsætning konkurrenter som JPMorgan Chase og Morgan Stanley har Goldman Sachs ikke på samme måde spredt sine investeringer ud over andre forretningsområder. Men bankens kritiserede topchef, David Solomon, forsøger aktivt at diversificere porteføljen, og han har udtrykt tillid til bankens fremtidige udsigter: »Vi er overbeviste om, at det arbejde, vi udfører nu, giver os en meget stærkere platform for 2024.« Svensk ellastbil-startup giver op En af de store udfordringer ved den grønne omstilling er tung transport. Svenske Volta Trucks håbede, det var dem, der skulle løse problemet med deres små elektriske lastbiler, der skulle køre på grøn strøm. Men sådan bliver det ikke. Selskabet har indgivet konkursbegæring i Sverige og vil snart gøre det samme i England. De to lande, selskabet er til stede i. Det skriver Reuters og Financial Times. Det skyldes især, at selskabet, der skulle levere batterierne, søgte om konkursbeskyttelsesproces tilbage i foråret. Volta Trucks er et af flere selskaber, der uden held har forsøgt at elektrificere lastbilen. Selskabet nåede at få bestillinger på over 5.000 lastbiler til en værdi af cirka 300 millioner euro. For få år siden kæmpede dansk selskab for overlevelse. Nu ligger der ordrer for 75 milliarder For tre-fire år siden var den hæderkronede danske kabelproducent NKT lukningstruet på grund af for lav efterspørgsel i forhold til kapaciteten. Nu er det direkte omvendt. Bøgerne for 2023 viser ordrer for 75 milliarder kroner. Omtrent 40 milliarder kroner mere end i 2022 og hele 70 milliarder mere end i 2019. Det skriver Børsen. Udviklingen er især drevet af ambitionerne i den grønne omstilling, hvor der eksempelvis er behov for store havvindmølleparker, der skal bruge NKTs kabler. Men branchen er udfordret på grund af rentestigninger og inflation, og derfor er man heller ikke jubeloptimister i NKT trods de flotte tal. Eksempelvis er projektudvikleren Ørsted havnet i knibe i USA. »Vi har en ordrebeholdning på 75 milliarder kroner, og hvis der skulle komme en aflysning, vil det være en relativt mindre del af af den store ordrebeholdning,« siger Claes Westerlind, der for nylig blev udnævnt til administrerende direktør. Læs Børsens artikel her. Tre uundværlige fra Berlingske Business Du har måske allerede set dem, mens du har læst Berlingske i dag, men her er tre historier fra Berlingske Business, som vi mener, at du bør læse: 1. Overvismand anerkender iværksætteres skatteklemme: »Der er helt tydeligt et problem« De Økonomiske Vismænd påpeger et paradoks i »skatten fra helvede«, som rammer iværksættere hårdt. Overvismand ser »et helt tydeligt problem« og opfordrer lovgiverne til at løse det. Business-journalisterne Julie Schneider og Mette Dalgaard fortsætter deres afdækning af udfordringerne med den udskældte lagerskat. Læs med her. 2. Milliardløn og vild luksus: Her er årets bedst betalte fodboldspillere Der er næsten en milliard mellem listens nummer et og to, og i år har mange af spillerne monsterkontrakter med yderst gunstige vilkår uden for Europa. Der er særligt ét land, der svinger taktstokken over lønningerne i fodboldens elite. Læs med her. 3. Tusindvis af kroner i forskel: Tjek, hvor du får den bedste indlånsrente uden binding Der er store forskelle på, hvilken indlånsrente bankerne tilbyder deres kunder. Få et overblik her. Tak, fordi du læste med. https://www.berlingske.dk/virksomheder/business-update-haederkronet-dansk-selskab-kaempede-for-overlevelse
Опубликовать